På første salen i den gamle hovedbygning huser Kastrupgårdsamlingen Tårnby kommunes billedskole. Billedskolen er et fritidstilbud, hvor børnenes kreative kompetencer bliver dyrket og udviklet via teoretiske og praktiske værktøjer til at kvalificere deres kunstneriske potentiale. 

Skriv til Museumsinspektør Signe Busk Nielsen på mail sbn.ks.bk@taarnby.dk for at blive skrevet på ventelisten. Oplys klasse, mail, telefonnummer og bopælskommune.

Om undervisningen

Undervisningen er gratis for børn og unge som enten bor eller går i skole i Tårnby Kommune, men der kan blive tale om delvis egenbetaling til særligt dyre materialer.

Der er undervisning en gang om ugen i 15 uger pr. sæson, med holdstart i februar og september.

Billedskolen er opdelt i to hold. Et for elever fra 3. til 5. klasse og et for elever fra 6. til 10. klasse.

Underviser på begge hold er billedkunstner Johanne Helga Heiberg.

Forår 2024:


Mandag fra 15:30-18:00 - 3. til 5. klasse. 

Torsdag fra 16:00-19:00 - 6. til 10. klasse.