WOODCUT - Out of Control?
WOODCUT - Out of Control? (særudstilling 1.11.25 - 7.6.26)
Udbydes differentieret til alle klassetrin.
Bliv klogere på træsnittet, der er den ældste grafiske teknik, man kender til. Mens træsnittet før i tiden var kendetegnet ved præcision og detaljerigdom og blev brugt til mangfoldiggørelse, er det moderne træsnit simpelt, råt og eksperimenterende i sit udtryk. I udstillingen oplever eleverne, hvordan forskellige kunstnerne arbejder med træsnittet, før de selv skal prøve kræfter med at skabe deres eget grafiske tryk i værkstedet. Udskolingen arbejder med træsnit.
Det er muligt at booke følgende forløb:
1 times forløb: dialogbaseret undervisning med kreative øvelser undervejs,
2 timers forløb (værkstedsforløb): 1. time foregår i udstillingen med dialogbaseret undervisning og kreative øvelser. 2. time foregår i museets billedværksted, hvor eleverne får stillet en kreativ praktisk opgave relateret til det, de har lært og oplevet i udstillingen.
Udover at udvikle elevernes kompetencer til at opleve og analysere billeder giver undervisningsforløbet ligeledes eleverne kendskab til forskellige kunstneriske teknikker, ligesom eleverne under værkstedsdelen også lærer at anvende en grafisk teknik og udtrykke sig gennem egne producerede billeder.
Book et forløb ved at kontakte museets undervisningsansvarlige Signe Busk Nielsen på sbn.ks.bk@taarnby.dk eller tlf. 32 51 51 80.