DEN GRAFISKE SAMLING
Gå på opdagelse i museets omfattende samling af moderne grafisk kunst og oplev grafikkens kunstneriske spændvidde.
Den grafiske samling består af mere end 7000 grafiske værker, der overvejende er skabt af kunstnere bosat i Danmark og det øvrige Norden. Værkerne er primært fra det 20. århundrede og frem til i dag.
Grafiksamlingen rummer værker af kunstnere som: Rasmus Nellemann, Palle Nielsen, Nina Sten-Knudsen, Peter Brandes, John Olsen, Michael Kvium, John Kørner, Emily Gernild, Alexander Tovborg, Julie Nord, Tal R, Cathrine Raben Davidsen, Malene Landgreen, Anna Stahn, Morten Schelde og mange flere. Hertil kommer en stor samling af Cobrakunstnernes grafik. Hvert år suppleres samlingen med nyerhvervelser af både nyere og ældre grafik.
Ophængningen af egen samling bliver løbende skiftet ud. I perioden frem til 7. juni 2026 indgår ophængningen af egen samling i udstillingen WOODCUT - Out of Control?, der er en hyldest til det moderne træsnit. Med mere end 180 værker skabt af 55 forskellige kunstnere fra Danmark og Norden indtager udstillingen alle museets rum, og der er derfor rig mulighed for at dykke ned i det moderne træsnit i al dets mangfoldighed.
I formidlingsrummet kan man blive klogere på grafik generelt gennem fire film, der demonstrerer, hvordan kunstnere arbejder med de fire fremmeste grafiske teknikker - træsnit, linoleumstryk, litografi og kobbertryk. Man kan også læse om grafikken som kunstform og dens teknikker i museets to aldersdifferentierede trykte formidlingsmaterialer, som findes i formidlingsrummet eller som kan downloades her. Læs også mere om grafisk kunst her.