Serigrafi workshop
- 16. sep ● 17:00 — 20:00
Lær at lave serigrafiske tryk onsdag d. 16. september kl. 17-20, når designer Mai-Britt Amsler underviser i serigrafi (silketryk) i museets værksted. På workshoppen får du et indblik i serigrafiens verden, bliver præsenteret for eksempler på trykmetodens spændvidde og får mulighed for selv at prøve kræfter med den alsidige teknik. Du vil desuden blive introduceret til en mere enkel form for serigrafi, som uden problemer kan laves hjemme på spisebordet uden det store set-up.
For voksne og børn 12+. Både nybegyndere og øvede er velkomne. Max. 14 deltagere.
Pris: 250 kr. (materialer er inkluderet i prisen).
Tilmelding på mail: ks.uk@taarnby.dk eller telefon: 32515180.
Om teknikken serigrafi:
Serigrafi, også kendt som silketryk eller ramme-tryk, er en trykmetode som stammer fra Japan. Trykmetoden vandt indpas i Europa i starten af 1900-tallet og blev primært brugt af skiltemalere og i tapetindustrien. Senere begyndte kunstnere at anvende teknikken som kunstart i originaltryk. I serigrafi belyses et motiv over på et fintmasket nylonvæv udspændt på en ramme lavet af træ eller metal. Efterfølgende presses farve ned gennem vævet og efterlader knivskarpe tryk på underlaget som kan være alt fra papir og tekstil til træ og glas.