Lydbad med gongmaster Pernille Malling

  • 28. okt 18:30 — 19:30

  • Koncert
Et lydbad inviterer dig til at opleve lyd som vibration, stemning og nærvær. Gennem klangene fra gongs, syngeskåle og andre lydinstrumenter skabes et omsluttende lydunivers, hvor sanserne får lov at træde i forgrunden, og hverdagens støj træder i baggrunden.

Få en stemningsfuld oplevelse i de smukke omgivelser på Kastrupgård, hvor du kan sænke tempoet og lade dig føre af lyden.

Lydbadet guides af lydhealer, gongmaster og klangmassør Pernille Malling, som gennem lyd og vibration skaber rum for ro, nærvær og fordybelse.

Praktisk:
Medbring yogamåtte/liggeunderlag, tæppe og pude, så du kan ligge behageligt under lydbadet. Lydbadet foregår i museets åbningstid under gensidig hensyntagen til deltagere og udstillingsgæster. 

Det er gratis at deltage i arrangementet, dog er det nødvendigt at tilmelde sig. Tilmeld dig arrangementet her.

Arrangementet er en del af Tårnby Musikuge 2026, der løber af stablen fra d. 24. oktober – 1. november. Et samarbejde mellem musikforeninger, kirker og kulturinstitutioner i Tårnby.