HVAD ER
GRAFISK KUNST?
Moderne grafisk kunst er museets speciale. Bliv klogere på grafikken som kunstform og de mest anvendte grafiske teknikker.
Kunstnere, som arbejder med tryk, hedder grafikere. Ordet grafik kommer fra det græske ord graphia, som betyder tegning eller skrivning.
Som kunstnerisk disciplin adskiller grafik sig fra andre kunstneriske discipliner. Reproduktion og arbejdet med det serielle er en del af den grafiske proces – ja, man kan sige, at grafik er en måde at mangfoldiggøre billeder på, idet man typisk laver et oplag af et værk.
Grafikere arbejder med mange forskellige teknikker. De mest kendte er linoleumstryk, kobbertryk, træsnit og litografi. Grafikkens teknikker kan inddeles i 3 hovedgrupper – højtryk, dybtryk og plantryk. Træsnit og linoleumssnit er for eksempel højtryk, radering og kobberstik er dybtryk, litografi og monotypi er plantryk.
Koldnålsraderingen eller tørnålsraderingen er en grafisk dybtryksteknik, der stammer fra ca. 1480. Med denne teknik ridses der streger direkte i pladen med en koldnål, som er meget hård og spids. Der arbejdes i en poleret metalplade, som typisk er en zink- eller kobberplade. Pladen indfarves på samme måde som til en radering, dvs. stregerne i pladen fyldes med trykfarve, hvorefter farven på pladen tørres af med gaze eller lignende og til slut med hånden. Pladen dækkes med et lag fugtet papir og flere lag filt, hvorefter det hele køres igennem en trykpresse.
Papiret presses ned i stregerne og påføres farve. Nålen efterlader det man kalder en grat – en slags fure – som kan variere i grovhed og give forskelligt udtryk i det endelige tryk. At nålen kaldes kold henviser til, at der ved andre teknikker som ætsninger og kobberstik anvendes en varm nål.
Træsnittet er den ældste af de grafiske metoder. Metoden kom til Europa fra Asien sammen med papiret i 1300-tallet. Træsnittet er ligesom linoleumstrykket en grafisk højtryksteknik, hvor udskårne træstokke benyttes til at trykke mønstre eller motiver med. Træstykket, som man kalder for en stok, var tidligere typisk af frugt- eller nøddetræ, i dag anvendes hovedsagelig forskellige finértyper. Med skarpe knive skæres parallelt med træets årer de partier bort, der i det færdige tryk skal fremtræde som ufarvede flader eller linjer.
Omkring 1500 udvikledes flerfarvetræsnittet, og noget senere clairobscur-træsnittet, hvortil der benyttes én trykstok for hver farve og farvetone – hvor man tager de lyse farver først.
Linoleumstrykket er en enkel grafisk trykteknik. Der trykkes fra en linoleumsplade, hvori der er skåret fordybninger, som optegner et motiv. Således er det pladens højtliggende partier der afsætter trykfarven på papiret. De bortskårne områder forbliver hvide eller ufarvede i trykket. Motivet skæres ud med profiljern i u- eller v-form samt med knive.
Traditionelt trykkes med én farve, oftest sort på hvidt papir, men der kan sagtens indgå op til flere farver i trykket. Linoleumstryk har tit et kontrastfuldt udtryk, med klart definerede motiver og konturer. Linoleums-teknikken kaldes højtryk, der er en af grafikkens tre hovedkategorier (højtryk, dybtryk og fladtryk). Linoleumstryk er i familie med øvrige højtryk teknikker som træsnit og xylografi (hvor trykpladen er i træ) samt zinkografi. Faktisk udspringer teknikken af træsnittet, den ældste af de grafiske metoder.
LITOGRAFI
Litografi kaldes også stentryk, fordi en særlig kalksten er den flade, man bearbejder og trykker fra. Teknikken bygger på det princip, at fedt skyer vand og omvendt. Den specielle kalksten bruges, fordi den kan suge og holde på en vis mængde både vand og fedt. Med litografisk tusch maler eller tegner kunstneren motivet på stenen. Det kan godt være en kunst i sig selv, da det skal gøres spejlvendt. Tuschen indeholder fedt og nu bliver stenen fedtholdig dér hvor motivet er.
Herefter gennemgår stenen en kemisk proces, før den bliver lagt i trykmaskinen, hvor den hele tiden fugtes med vand. Trykfarven indeholder fedt, og da vand skyer fedt, så vil farven kun lægge sig der, hvor kunstneren har tegnet med tusch.