Undervisningsforløb 2020

_O5A9000.JPG

PHILIPSENS BRILLER - STABLEDE KANTER:

3. sept - 2. nov. 2020

Temaord. Samtidskunst, Remix, Parafrase, Det moderne gennembrud, maleri, skulptur, installation

I udstillingen Philipsens briller af kunstnergruppen Stablede kanter har en gruppe samtidskunstnere ladet sig inspirere af den danske maler Th. Philipsens værker, liv og metoder. 2020 er nemlig 100-året for hans død – og Philipsen er bredt opfattet som en fornyer af malerkunsten omkring århundredeskiftet og er betegnet som Danmarks første impressionist. I udstillingen har samtidskunstnerne skabt nye værker som bruger Philipsens motiver. De har blandt andet været på en inspirationstur til øen Saltholm, som Philipsens malede mange motiver fra. Specielt af køer.

I undervisningen lader vi os inspirere af de mange forskellige samtidskunstneres værker og undersøger, om Philipsens over 100-år gamle metoder og motiver kan skinne igennem i de meget moderne kunstværker. Vi låner også kunstnerne fra Stablede kanters metoder og laver vores egne kunstværker inspireret af både Philipsens og kunstnergruppens værker.

Undervisningsforløbet er alders-differienteret til alle klassetrin. Man kan både komme til et 1 times dialogbaseret undervisningsforløb, hvor værkerne bliver åbnet op og analyseret gennem samtale og små øvelser.  Man kan også vælge et værkstedsforløb på 2 timer, hvor forløbet udbygges med en kreativ, praktisk øvelse i museets værksted.

Nedenfor kan du læse lidt om de forskellige forløb.

FORLØB I PHILIPSENS BRILLER 2020:

INDSKOLING

Køer alle vegne

Kan en ko være kunst? Ser man på Th Philipsens værker er der ofte en ko. Det har kunstergruppen Stablede kanter også bemærket. Derfor går køerne igen – og der er også andre husdyr. Vi kigger efter køerne i de udstillede værker og finder ud af om en ko eller en hest kan være smukke kunstværker?

Værkstedsforløbet vil udbygge det 1 times undervisningsforløb i en praktisk øvelse i museets værksted, hvor eleverne omsætter indtrykkene fra udstillingen til en helt ny slags ko. Vi skal male i stort format, så det er godt, at de har fornuftigt tøj på.

MELLEMTRIN

Det skønne i kunsten -  er det en Ko?

Nogle mener, at kunst skal være smukt – men kan et billede af en ko være ligefrem smukt? For mellemtrinnet undersøger vi udstillingen ”Philipsens briller” og går på jagt efter ”Det skønne” i de mange forskellige værker. Udstillingen rummer både malerier, skulpturer og installationer. I dette forløb anvender vi billedsamtale og billedanalystiske greb til at afkode både Philipsens 100-år gamle værker fra det moderne gennembrud OG de helt nye samtidskunstværker fra 2020.

Værkstedsforløbet vil udbygge det 1 times undervisningsforløb i en praktisk øvelse i museets værksted, Vi
Her skal eleverne remixe, opdatere og fortolke et af Philipsens motiver i deres eget værk.

UDSKOLING

REMIX – PHILIPSEN 2020

Samtidskunstnerne har skabt værker som med udgangspunkt i vores nutid skaber nye vinkler på Saltholm, naturen og manden Philipsen. Eleverne vil i sammenspil med museets underviser skulle analysere og gennemgå både Philipsens 100-år gamle værker fra Det Moderne Gennembrud og samtidskunstnernes moderne installationer, malerier og skulpturer. Dette vil ske gennem billedsamtale, billedanalyse og små øvelser. 

I værkstedsforløbet overbygges 1 times-forløbet med en praktisk øvelse i museets kreative værksted. Med udgangspunkt i Th. Philipsens blik på Køer og Saltholm skal vi remixe og omfortolke hans værker til vores egne. Der skal klippes og males, klistres og konstrueres. 

_______________________________________________________

_O5A9040.JPG

PHILIPSENS BRILLER OG BLIK PÅ KASTRUPGÅRD - ET SANSEFORLØB

I dette forløb låner vi metoden fra Stablede Kanter og bruger vores sanser til at dokumentere naturen og skulpturene omkring Kastrupgårdsamlingen. Stablede kanter tog på inspirationstur til øen Saltholm for, at følge i Philipsens fodspor. I dette forløb skal eleverne på ekspedition omkring Kastrupgård. Der skal tegnes i skitsebøger, danses med skulpturer og laves værker af naturens materialer.  
 
Anbefales til mellemtrin og udskoling.

_____________________________________________________________

LINOLEUMSNIT PROCES-14.jpg

GRAFIK GRAFIK GRAFIK 

Kastrupgårdsamlingen er special museum for grafisk kunst. I museets præsentation af dets faste samling, er der rig mulighed for at udforske grafikken som kunstform. Her kan man opleve litografi, kobbertryk, linoleumstryk, træsnit med mere. I et undervisningsforløb vil eleverne stifte bekendtskab med et udvalg af museets samling på over 6000 grafiske værker. De ville skulle forholde sig til grafikken som kunstform og igennem billedsamtale selv tage stilling til om de synes, at grafikken kan være lige så stor kunst, som et maleri.

 

1 Times Undervisningsforløb: I selskab med museets underviser undersøger eleverne de mange motiver og finder svar på spørgsmålet: Kan grafik være lige så god kunst, som maleriet kan?

2 timers Værkstedsforløb: Grafisk workshop. Efter en inspirerende rundtur med fokus på motiverne, går vi i museets værksted og udforsker teknik. Eleverne vil skulle lave små grafiske værker med linoliumsknive og soft-cut. De større elever ville skulle arbejde med linoleum. 

Undervisning Kastrupgårdsamlingen Foto: Marlene Klausen

FASTE UNDERVISNINGSFORLØB

Billedanalyse

Hvordan virker et kunstværk og hvordan italesætter man det? I Kastrupgårdsamlingens billedanalyseforløb søger vi at styrke elevernes evne til at bruge deres øjne og sætte ord på det, de ser. Vi taler form og indhold og diskuterer værkets virkemidler.  

Temaer: Værkets virkemidler.