Julebesøg for børnehavegrupper december 2018

Juletræet i museets havestue

JULEBESØG PÅ KASTRUPGÅRDSAMLINGEN December 2018

I anledning af at det bliver december inviterer kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen børnehavegrupper på besøg. Vi har nemlig brug for jeres hjælp til at få pyntet vores juletræ!

På et julevisit på Kastrupgårdsamlingen vil børnene få læst en kort historie om, hvordan Kastrupgårdnissen fik sit skæg – og på den måde få set nogle af de originale kunstværker, som nissen holder allermest af. Til sidst skal de hjælpe med at pynte vores juletræ med julepynt, som de meget gerne må tage med på dagen. Til sidst synger vi en julesang og går rundt om træet.

Målet for besøget er en hyggelig dag, hvor børnene både får besøgt deres lokale kunstmuseum og set på originale kunstværker. 

Tid: Fra den 3. til 18 dec. 2018.
Varighed: ca. 45 min (og nok en time i alt, når man lige skal have flyverdragt af og på).

Sted: Kastrupgårdsamlingen, Kastrupvej 399, 2770 Kastrup
Underviser: Kristian Rasmussen

Pris: Gratis

Forløbet skal bookes i forvejen. 


Kontakt: Museumsinspektør Kristian Rasmussen
telefon: 32 51 51 80
Mail: Kra.ks.bk@taarnby.dk


Vi håber på at høre fra jer.

Publiceret 19.11.2018