Gratis workshop for børn med gipsafstøbning med kunstneren Johanne Skovbo Lasgaard

PRESSEFOTO 1 Gummihandske støbt i gips.JPG

Lørdag d. 21. april kl. 13:00 har børn mulighed for at lave smukke, skæve og specielle gipsafstøbninger sammen med kunstneren Johanne Skovbo Lasgaard på Kastrupgårdsamlingen.

På en gipsworkshop d. 21. april kl. 13:00 kan børn få omsat almindelige hverdagsting hjemmefra til flotte kunstværker. Kunstneren Johanne Skovbo Lasgaard står for en workshop, hvor helt normale ting som forme og emballage som æggebakker, kødbakker og plastikkrus bliver afstøbt i gips og derefter farvet. Alle børn kan medbringe deres egen mærkelige form eller emballage og få et kunstværk med hjem.

Johanne Skovbo Lasgaard er aktuel på museets nuværende særudstilling Villa til Ragna og Franka med blandt andet store gipsafstøbninger af fuglebade. Hun har tidligere afstøbt badedyr og lignende hverdagsting og skabt kunstværker ud af dem. Johanne Skovbo Lasgaard er født 1985 i Aarhus, men bor og arbejder i Holbæk og København. Hun er uddannet fra Det kongelige Danske kunstakademi 2006-2013.

Praktisk om workshoppen

Sted: Kastrupgårdsamlingen, Kastrupvej 399, 2770 Kastrup

Tid: Lørdag d. 21. april kl. 13:00 – (ca) 15:00.
Aldersgruppe: Primært for lidt større børn (8-12 år), men forældre og søskende kan også deltage.
Pris: Gratis
Medbring: Plastikgenstand eller form. Det skal blot kunne holde på væske (som f.eks. en gummistøvle kan).
HUSK: At lave gipsafstøbninger sviner lidt, så husk praktisk tøj.

Der er plads til 15 børn på workshoppen, så det er en god idé at tilmelde sig, hvis man vil sikre sig en plads. Det kan ske ved at ringe til museet på 32 51 51 80 eller skrive en mail til Museumsinspektør Kristian Rasmussen på kra.ks.bk@taarnby.dk.