Munch & Goldstein. Intense Linjer Foredrag ved inspektør, ph.d. Liza Kaaring, Fuglsang Kunstmuseum.

W268 Hoved ved hoved, 1905, foto Sidsel de Jong.jpg

Liza Kaaring er museumsinspektør på Fuglsang Kunstmuseum, Lolland og står bag forskningen bag udstillingen: ”Munch & Goldstein. Intense linjer”, som vises på Fuglsang Kunstmuseum (17. maj-1. september 2019) og derefter på Ribe Kunstmuseum. Udstillingen fortæller historien om det livslange venskab mellem den verdensberømte norske kunstner Edvard Munch og den hidtil ukendte digter Emanuel Goldstein fra Lolland. I foredraget vil Liza Kaaring fortælle om venskabet mellem de to, der begge beskæftigede sig med de store følelser. Hvem var denne Goldstein, og hvad havde de to kunstnere til fælles i deres liv og kunst? Under foredraget vil der blive læst uddrag fra de to venners brevveksling, inddraget eksempler på Goldsteins digte og vist træsnit af Munch fra udstillingen.

Liza Kaaring er ph.d. og museumsinspektør på Fuglsang Kunstmuseum. Hun har senest kurateret udstillingen ”Munch og Goldstein. Intense linjer”, der vises på Fuglsang Kunstmuseum i perioden 17. maj - 1. september og på Ribe Kunstmuseum fra 14. september til 8. december 2019. Hun blev ph.d. i 2015 med en afhandling om dansk grafik i 1950’erne og arrangerede efterfølgende udstillingen ”At rejse sig i mørket” på Statens Museum for Kunst (2015-16), hvor afhandlingen blev skrevet.

Foredraget finder sted i museumscafeen.

Gratis billetter fås ved henvendelse til Kastrupgårdsamlingen enten på mail: ks.uk@taarnby.dk eller på tlf. 32 51 51 80.

Bemærk begrænset antal billetter.

Tid. 31. oktober kl. 19:00 - 20:00

Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Tårnby Bibliotek og Kastrupgårdsamlingen og er en del af NordLit programmet, der sætter fokus på Norden i kultur, litteratur og sprog.