TRYK LØS - Åbent grafisk værksted for børn og deres voksne

GRAFIKVÆRKSTED 1.jpg

Som en del af den aktuelle udstilling 'GRAFIK GRAFIK GRAFIK - Kastrupgårdsamlingen 40 år' er der opstillet et åbent grafisk værksted til fri afbenyttelse i museets café.

Hvis nu man er blevet mere end overordentligt inspireret af museets præsentation af dets grafiksamling, så kan man lade inspirationen løbe frit i museets åbne grafikværksted. Her kan man med små øvelser lave sine egne flotte tryk. MEN PAS PÅ! Der er udpræget fare for pletter på tøjet og at man får lyst til at lave endnu mere derhjemme.

Værkstedet er åbent i museets åbningstid hele sommeren og indtil udstillingen 'GRAFIK GRAFIK GRAFIK' lukker den 29. september.